She, who must be obeyed! Dronning Inge giver os mad hver dag, skifter sand i vores tissefad; vi tisser der en gang imellem for at være høflige overfor Dronning Inge, når hun nu bruger tid på at putte grus i denne klamme kasse. For langt det meste af tiden fortrækker vi at pisse: op ad vægene, oppe i håndvasken, på videofilmene, nede i tasker, i en sko i ny og næ, på bøger og allerhelst i potteplanter. De opdager ALDRIG, når vi gør det, og vi fatter ikke, de ved, at det er os.
Nogen gange tror vi, Dronning Inge bedre kan lide vore pelsede små papsøskende, der siger vov. Måske bare en fornemmelse, for vi går aldrig tur i snor, er aldrig med ude at køre, og er i det hele taget lidt oversete. Men de to uselvstændige tosser til hunde kan vi nu egentlig kun have ondt af.