Vi ved ikke alt, hvad vores mennesker går og laver. Vi har så også det problem, at vi helst er vågne om natten. Der sover vores mennesker, og det forstår vi ikke, så tit vækker vi dem ved at synge under deres vindue - og vi kan blive ved længe, og når så en af dem kommer ud, er de endda ikke altid glad for at se os - utaknemmelige skarn!

Men nu vil vi fortælle, hvad vi ved.

Når vi løber stærkt, får vi tit en mus i belønning. Den spiser vi så, eller leger med den – og spiser noget af den. Når mester Erik er ude med en af dem, der løber stærkt (han gider ikke selv), så får de et stykke metal som belønning – Kikset! Her er mester Erik sammen med Sabrina, hun var bedst til at løbe i hele Danmark i 2005 og fik et gult stykke metal, de ser alligevel glade ud. Sabrina har selv en pelset ting derhjemme, som at der kan sige vov. Hun har også en uden pels. Han kan sige mere end vov og ligner sin mor.

Her er mester Erik meget meget langt væk. Helt nede i de varme lande. Han rejste sammen med en, der hedder Sara. Hun er rigtig god til at løbe, så hun får mange af de der åndsvage stykker metal, der ikke kan spises. Da de var dernede i de varme lande, mødte de verdens bedste til at smide med en tung tallerken. Han hedder Virgilius Alekna (lille Virgil). Vi tror selv, at det er Sara til venstre.

Her er også en af dem, der gider løbe stærkt, og som at der løber sammen med mester Erik, når han siger, hun skal. Hun bor i et slot af stof, tror vi nok. Den hedder Silkeborg. Her er hun på vej ned med faldskærm, er vi sikre på. Hun hedder Lovise, og når hun ikke løber og vinder gule stykker metal, ja så sidder hun med is på, fordi hun altid vrikker om på sine fødder. De skriver tit om hende i avisen, så hun må løbe rigtigt stærkt. De skulle hellere skrive om os!

Her er vores papstorebro til venstre. Man skal stå på noget højt og få sit metal, når man har vundet. Hold kæft hvor er mennesker dumme! Her får Jens altså noget, fordi han var 3. bedst i hele Danmark til at løbe rundt på en rød bane med nogle hække på. Nogen siger, at vores papstorebror Jens ikke gad øve sig ret meget, det kan da vist ikke passe, for vi ser ham tit øve sig med en motorsav eller en motor hækkeklipper, når han besøger os – og det må da have noget med hækkeløb at gøre, er vi sikre på.

Her er mester Erik ved at samle nogle elever (unge menneskeunger der bliver tvunget til noget, de ikke gider) helt nede i Tyskland. Når mester Erik arbejder, er det med sådan nogle, som du ser her. Han har nok skudt papegøjen NOT. Men han er jo glad ved det, og så tjener sådan nogle lærere (mennesker der beder mindre mennesker om at gøre noget, de ikke gider) vist en fantastisk masse penge, har vi læst.

Ja faktisk er det her billede så gammelt, at der ikke engang er farver på. Tro det eller lad være, men det er mester Erik helt til højre, ikke meget større her end vi er nu. Vi er bare en tanke langt ude i universet og slet ikke landet i vores mors kattemave endnu. Det er mesterens far med hatten og hans søskende Peter, bette Marianne og store Martin. Mor Elna er selvfølgeligt hjemme og laver mad.

Og sådan ser mester Erik ud i dag! Læg mærke til at han gerne vil ligne os. Han har i al fald farvet sit hår gråt. Vi synes nu hellere, han skulle have beholdt den gamle hårfarve. Her er han sammen med Maiken. Hun er den bedste i Danmark til at kaste med pinde, men der er ingen hunde, der henter dem. Spild af tid!

Her var der snestorm. Og tro os, vi er indenfor! Vores småt-begavede pap-lillebror skulle selvfølgeligt ud i det der hvide helvede. Om lidt kommer der er traktor og fjerne sneen, så mester Erik og dronning Inge kan hente mad til os.

Her er altså noget, vi ikke forstår. Der er jo VAND rundt om mester Erik? Hvordan hunna er han kommet derover? Vi hader vand! Det er Alcudiabugten på Mallorca, og så griner han ovenikøbet. Åndsvagt! Vi synes hellere, han skulle være blevet hjemme ved sin fiskedam, det er vildt nok.

Her er mester Erik i vores have og solen skinner, selvom det er oktober. Den dag var der besøg af både Sigrid-der-putter-fingre-i-vores-øjne og så fire piger, der løb og sprang og trillede og alt muligt, og så sov de i de senge, hvor vi plejer at tisse! Ti-hi det vidste de bare ikke.